Stress kan – hvis ubehandlet over længere tid – lede til sygdomme, angst og depression.
Stress er ikke en sygdom men en belastningstilstand, der opstår, når ydre eller indre krav overstiger de ressourcer, du har – eller oplever, at du har.
Stress er en naturlig reaktion i kroppen som over kortere tid skal få dig til at præstere ekstra eller håndtere en trussel. Men forbliver du i denne belastningstilstand over længere tid – uger eller måneder – så bliver tilstanden usund for dig.
Denne langvarige stress vil efterhånden slide på din krop og sind, så du fungerer og præsterer dårligere. Gør du ikke noget ved det, eller for lidt, kan det lede til sygdomme, angst og depression. Læs mere om kortvarig stress og langvarig stress nedenfor.
Tegn på stress kan fx være:
- Indre uro og anspændthed
- Problemer med at sove
- Muskelspændinger
- Ondt i hovedet eller i maven
- Hjertebanken
- Koncentrationsbesvær
- Svært ved at tænke klart og træffe beslutninger
- Tristhed
- Manglende lyst og interesse for de ting du laver i dagligdagen
- Let til irritation
Kropsterapi kan hjælpe dig ud af stress
Stress er et overaktivt nervesystem, der giver udslag i en række fysiske og psykiske symptomer (se ovenstående eksempler). Det kan være meget forskelligt, hvordan stress viser sig i den enkelte. I en stressbehandling tager jeg derfor altid udgangspunkt i de symptomer og problemer den enkelte kommer med.
Fælles for mine behandlinger er dog, at jeg arbejder med at dæmpe nervesystemet og løsne op for muskelspændingerne. Det gør jeg gennem pulserende bevægelser, massage og dybdegående tryk. Under behandlingerne aktiverer jeg også det hormonelle system for at genskabe balancen i din krop.
Desuden kommer vi ind på både de umiddelbare og underliggende årsager til din stress for at komme stressen til livs, men også for at forebygge, at du får “tilbagefald”. Efter hver behandling vil du få en øvelse med hjem, der understøtter behandlingerne.
Tag dine symptomer alvorligt
Kortvarig stress er en sund reaktion
Kortvarig stress frigiver bl.a adrenalin og kortisol i blodet, såkaldte stresshormoner. Adrenalin virker hurtigt og får hjertet til at banke hurtigere, så blodtrykket stiger og der kommer mere ilt ud i kroppen. Bl.a. til musklerne som gør sig klar til at yde det optimale. Kortisol virker langsommere, men over længere tid. Vores sanser skærpes og immunforsvaret optimeres.
Dengang denne del at vores nervesystem, der står for kamp/flugt respons blev dannet, var det perfekt til, at vi kunne løbe væk fra en sabeltiger, eller tage kampen op. I dag er systemet stadig essentielt for vores overlevelse – for at undgå farer og for at kunne præstere optimalt. Fx til en eksamen, eller når vi skal undgå at blive ramt af en bil.
Kortvarig stress er altså en sund reaktion. Når faren er drevet over eller udfordringen er løst, vil kroppen ganske naturligt finde tilbage til et normalt leje igen, og stressen vil forsvinde.
Langvarig stress gør os syge
Ved langvarig stress – over uger eller måneder – vedbliver kortisolniveauet i kroppen med at være højt. Det er problematisk, for når kroppen er udsat for større mængder kortisol over længere tid begynder hormonet at virke modsat det tiltænkte. Vi får et dårligere immunforsvar, forringede kognitive evner, hjerte-karsygdomme og overvægt. Hos nogle leder langvarig stress også til angst og depression.
Ved langvarig stress bliver dit nervesystem ved med at tro, at der er fare på færde. Dvs. det er i et konstant kamp/flugt-mode. Når systemet konstant er i gang, skal der desuden ikke så meget til at vedligeholde og forværre reaktionen. Det kan være et hav af daglige situationer. Når vi fx selv eller en arbejdsplads stiller høje krav til os som vi ikke kan indfri. Eller når vi bekymrer os om ting, vi ikke er herrer over.
Kronisk stress giver ændringer i hjernen
Under en langvarig stress, eller hyppige stressperioder, med forhøjet kortisol i kroppen sker der ændringer i hjernen. Et område i hjernen kaldet Amygdala, der sørger for at sende signaler om, at binyrerne skal udskille flere stresshormoner, det vokser. Det betyder, at det begynder at dominere mere.
Konsekvensen er, at vi konstant er på vagt efter nye farer. De “farer” vi reagerer på er ikke nødvendigvis reelle farer, men ting som vores sind opfatter som kritiske. “Hvad sker der, hvis jeg ikke afleverer opgaven til tiden?”, kan hurtigt udvikle sig til en tankespiral: “Min chef bliver vred, måske bliver jeg fyret, så kan vi ikke betale for huset og må flytte.”
Samtidig med at vi er mere på vagt, skrumper et andet område i hjernen kaldet Hippocampus. Det er bl.a. involveret i vores koncentrationsevne og hukommelse. Både Amygdala og Hippocampus er en del af det såkaldte limbiske system, der styrer hukommelsen, følelserne og den instinktive adfærd. Det er bl.a. årsagen til, at vores følelser så at sige forstørres under stress (for nogle kan det være vrede, for andre måske tristhed). Det er også grunden til, at langtidsstressede har problemer med at koncentrere sig og huske.
Ved langvarig/kronisk stress tager det tid at komme sig. Du kan gøre flere ting, der hjælper processen: Meditationer, yoga, motion, terapi og kropsterapi er nogle af de mest oplagte. Men også nærende kost, gode søvnvaner og metoder til at stoppe tankespind og katastrofetanker er vigtige.